"Vi vil jo gerne have lidt fornøjelse af den friværdi, vi har bygget op."

Livskvalitet
Kundehistorier
Friværdi
For Jørgen handler det om at kunne nyde de kommende år sammen med sin kone og familien – med økonomisk ro og uden at skulle sige farvel til huset, søen og udsigten over markerne.

Vi vil jo gerne have lidt fornøjelse af den friværdi, vi har bygget op

Jørgen og hans kone har ingen planer om at flytte fra deres hjem i Stenløse. Her har de udsigt over markerne og en lille sø og føler sig godt til rette. Men selv om de havde en betydelig friværdi i boligen, var det ikke lige til at få adgang til den gennem banken. Derfor valgte de at foretage et delsalg. Det har givet dem økonomisk tryghed og mulighed for at få glæde af den formue, de gennem årene har bygget op i boligen.

Jørgen bliver 85 år næste gang. Men taler man med ham, kan man ikke mærke han har nået den alder. Humøret er højt, energien intakt og replikken hurtig.

– Mine ben er 85, men mit hoved er 50, siger han med et grin.

Den tilgang til livet har fulgt Jørgen gennem en lang og succesfuld erhvervskarriere. Han kommer oprindeligt fra Mors, begyndte tidligt på arbejdsmarkedet og endte med at tilbringe 47 år hos Kai dige Bach, der gennem mange år var blandt Danmarks førende olieselskaber.

Jørgen begyndte med blandt andet at køre kul og koks ud, men arbejdede sig op gennem virksomheden og blev i 1970'erne udnævnt til direktør. Selv fremhæver han, at han er autodidakt. Men møder man ham, er det ikke svært at forestille sig, at hans åbne facon, gode humør og evne til at tale med mennesker også har spillet en rolle i karrieren.

– Jeg har gjort det godt, og jeg har haft et fantastisk liv, siger han.

Udsigten vil de ikke undvære

I dag nyder Jørgen pensionisttilværelsen sammen med sin kone, som han snart kan fejre diamantbryllup med. Sammen har de tre børn, ni børnebørn og to oldebørn, og de fleste af dem bor i nærheden.

For ti år siden flyttede parret fra et større hus på væsentlig flere kvadratmeter til deres nuværende bolig i Stenløse. Her er hverdagen blevet mere overskuelig, men de har stadig naturen lige uden for vinduet.

– Vi nyder at bo her. Vi har en lille sø foran os og kan sidde og kigge ud over markerne.

Derfor var en flytning heller ikke løsningen, da Jørgen begyndte at overveje, hvordan de kunne få adgang til noget af den værdi, der var bundet i huset.

Han henvendte sig først til banken. Trods en betydelig friværdi var mulighederne for at låne imidlertid mere begrænsede, end han havde forventet.

– Jeg vidste jo, at vi havde en god friværdi i huset. Men banken kunne kun tilbyde et væsentligt mindre beløb, end jeg havde håbet på.

Fandt en anden vej til friværdien

Gennem Ældre Sagens blad blev Jørgen opmærksom på GoodLife og muligheden for at foretage et delsalg af boligen.

Han tog idéen med hjem til sin kone, og parret besluttede sig for at undersøge mulighederne nærmere. Efter et møde i Lyngby valgte de at gå videre.

– Jeg bliver 85 næste gang, og vi vil jo gerne have lidt fornøjelse af den friværdi, vi har bygget op. Samtidig vil vi gerne blive boende her, siger Jørgen.

Boligen blev vurderet, og herefter blev delsalget gennemført. For Jørgen var det vigtigt, at processen var gennemskuelig, og at han og hustruen følte sig trygge undervejs.

– Alt har bare kørt, som det skulle. Der har ikke været noget.

Trygheden betyder mest

Selv om Jørgen og hans kone nu har frigivet en del af friværdien, er pengene ikke blevet omsat til store luksusindkøb. Faktisk har de endnu ikke brugt af dem.

Og det fortæller meget godt, hvad beslutningen i virkeligheden handlede om.

– Vi har ikke brugt nogen af pengene. Men vi ville gerne have noget kapital stående, hvis vi fik lyst til et eller andet.

For Jørgen ligger værdien først og fremmest i den økonomiske sikkerhed. Efter et langt arbejdsliv er det rart at vide, at der er penge til rådighed, hvis behovet eller lysten opstår.

– Vi har fået en ny tilværelse, og økonomisk har vi ikke nogen problemer, siger han.

Det betyder ikke, at Jørgen og hans kone mangler lyst til at opleve noget. De holder af at rejse, har blandt andet været på Gran Canaria og tager gerne på weekendophold og mindre ture.

Men der er ingen liste over ting, pengene fra delsalget absolut skal bruges på. Det afgørende er muligheden.

For Jørgen handler det om at kunne nyde de kommende år sammen med sin kone og familien – med økonomisk ro og uden at skulle sige farvel til huset, søen og udsigten over markerne.

Og med et hoved, der ifølge ham selv stadig kun er 50, er der forhåbentlig mange oplevelser tilbage.

Kundecasen er skrevet ud fra et interview med en GoodLife kunde. Redaktionen er bekendt med kundens fulde navn.

Vil du høre mere?

Lad os tage en snak om hvordan GoodLife kan hjælpe med at få dine drømme til at gå i opfyldelse

Tal med en rådgiver
Nyheder og Indsigter

Mere inspiration til et liv med frihed

Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.

friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

"Vi vil jo gerne have lidt fornøjelse af den friværdi, vi har bygget op."

Livskvalitet
Kundehistorier
Friværdi

For Jørgen handler det om at kunne nyde de kommende år sammen med sin kone og familien – med økonomisk ro og uden at skulle sige farvel til huset, søen og udsigten over markerne.

Læs mere
friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

Eva frigjorde friværdien og gav familiens nordjyske drøm nyt liv

Livskvalitet
Kundehistorier
Friværdi

Jeg ville gerne have lidt luft i økonomien og en buffer, så jeg ikke skulle spekulere så meget over det. Det giver simpelthen ro i maven, fortæller Eva om hvorfor hun traf valget om et delsalg.

Læs mere

Læs flere artikler på vores blog

På vores blog finder du alt fra trin-for-trin guides til at frigøre værdien i din bolig, eksperternes bedste råd og tips, inspirerende fortællinger fra andre boligejere samt de seneste nyheder og tendenser inden for bolig og økonomi.
Se alle artikler