Nyhed: GoodLife åbner i Aarhus
Storkøbenhavn
Aarhus og omegn
Odense · jan. 2027
Bor du et andet sted?

Kom på ventelisten

Fulde navn
Telefon nr.
Email
Post nr.
Fødselsår
GoodLife må gerne kontakte mig elektronisk for at informere om delsalg. Du kan altid trække samtykket tilbage. Læs mere i vores privatlivspolitik.
Du er nu på ventelisten. Vi kontakter dig, når delsalg bliver muligt i dit område.

Pressemeddelelse - GoodLife udvider til Aarhus og omegn med venteliste

Livskvalitet
Kundehistorier
Friværdi
Efter investeringer i 110 boliger på blot 15 måneder udvider GoodLife til Aarhus og omegn, hvor de første boligejere allerede står på venteliste.

Pressemeddelelse · 19. oktober 2026

GoodLife har investeret i 110 boliger. Nu åbner delsalg i Aarhus og omegn med venteliste

På blot 15 måneder har 110 danske boligejere valgt at frigøre en del af deres friværdi gennem GoodLife uden at skulle flytte. Nu udvider virksomheden til Aarhus og omegn, hvor der allerede er venteliste. Ifølge tidligere bankdirektør Gert Jonassen har løsningen været efterspurgt i mange år.

Da GoodLife i maj 2025 introducerede muligheden for at sælge en andel af sin bolig og samtidig blive boende, blev løsningen kun tilbudt i København og omegn. Målet var at vokse kontrolleret og sikre, at boligejerne forstod konceptet og de økonomiske konsekvenser. Fra den 19. oktober bliver løsningen også tilgængelig i Aarhus og omegn.

– På mange måder er det en endnu større begivenhed for os at åbne i Aarhus end at lancere GoodLife. Dengang skulle vi introducere en helt ny løsning. I dag har vi investeret i 110 boliger, og vi oplever, at delsalg i stigende grad bliver set som en ny valgmulighed ved siden af lån og salg. Samtidig har vi allerede venteliste i Aarhus, siger Morten Højberg, medstifter og bestyrelsesformand i GoodLife.

En løsning der har været efterspurgt i mange år

Ifølge Gert Jonassen, tidligere administrerende direktør i Arbejdernes Landsbank og nu medlem af GoodLifes advisory board, har behovet for nye måder at få adgang til friværdien eksisteret længe.

– Gennem mine mange år i bankverdenen har jeg oplevet, hvordan især ældre boligejere har efterspurgt muligheden for at få adgang til deres friværdi uden at skulle optage nye lån eller sælge deres hjem. Alternativerne har været begrænsede. Derfor mener jeg, at delsalg udfylder et vigtigt hul i markedet, siger Gert Jonassen.

Tryghed og lokalt kendskab

For GoodLife er delsalg et supplement til lån og salg. Virksomheden har derfor prioriteret gennemsigtighed og grundig information frem for hurtig ekspansion.

– Vi har bevidst valgt at tage os god tid. Når mennesker sælger en del af deres bolig, skal de vide præcis, hvad de siger ja til. Derfor gennemgår vi både muligheder, vilkår og økonomiske konsekvenser. Vi har også prioriteret at ansætte medarbejdere med lokalt kendskab, som kan møde boligejerne ansigt til ansigt og guide dem gennem forløbet. Udvidelsen er forberedt grundigt, så vores kunder i Aarhus og omegn får den samme omhyggelige rådgivning som kunderne i København, siger Morten Højberg.

Om GoodLife

GoodLife gør det muligt for ældre boligejere at få udbetalt en del af deres friværdi uden at skulle flytte. Med et delsalg sælger man en andel af sin bolig, men bevarer fuld brugsret og retten til at blive boende på aftalens vilkår. GoodLife er grundlagt af erfarne folk fra bolig- og finanssektoren med en vision om at give en tryg og fleksibel adgang til boligformuen. Løsningen er som udgangspunkt for boligejere, der er fyldt 60 år og ønsker en ny måde at få glæde af den formue, de har skabt i deres bolig.

Yderligere oplysninger

Morten Højberg, medstifter og bestyrelsesformand, GoodLife Gruppen A/S
Telefon: 2148 1105 · E-mail: mth@goodlife.dk

Morten Højberg, medstifter og bestyelsesformand i GoodLife.

Se hvad din bolig kan frigøre

Prøv vores beregner og se dine muligheder - det tager kun ét minut.

Se dine muligheder
Nyheder og Indsigter

Mere inspiration til et liv med frihed

Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.

friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

Pressemeddelelse - GoodLife udvider til Aarhus og omegn med venteliste

Livskvalitet
Kundehistorier
Friværdi

Efter investeringer i 110 boliger på blot 15 måneder udvider GoodLife til Aarhus og omegn, hvor de første boligejere allerede står på venteliste.

Læs mere
friværdi
Økonomisk overblik
livskvalitet

Friværdi med et formål: Livskvalitet og oplevelser fylder mest

Livskvalitet
Friværdi

Når friværdien bliver til muligheder, står oplevelser, livskvalitet og ro i hverdagen øverst på ønskelisten.

Læs mere

Læs flere artikler på vores blog

På vores blog finder du alt fra trin-for-trin guides til at frigøre værdien i din bolig, eksperternes bedste råd og tips, inspirerende fortællinger fra andre boligejere samt de seneste nyheder og tendenser inden for bolig og økonomi.
Se alle artikler