.jpeg)
Efter et langt liv i fuld fart har Niels og hans kone fundet en måde at nyde roen uden at sætte tempoet helt ned. Et delsalg af deres flotte hvidpudsede bolig i Vedbæk har givet dem økonomisk luft og plads til at forsøde tilværelsen – uden at de skulle flytte fra det hjem, hvor de har delt mange år sammen og set deres børn vokse op.
I Vedbæk i et dejligt villakvarter ligger det hus, som Niels Bundsgaard og hans kone har kaldt deres hjem siden 1993. Det var her, de slog rødder som familie, og hvor deres tre børn voksede op. Gennem årene har huset været samlingspunkt for hverdage, højtider og uendelige minder – og i dag er det stadig dér, familien mødes, og børnebørnene kommer på besøg.
Jeg kunne egentlig godt have forestillet mig at flytte, fortæller Niels ærligt. - Få et lidt mindre hus og et større økonomisk råderum. Men min kone sagde nej – hun kunne slet ikke se sig selv bo andre steder. Og det kan jeg godt forstå, det her er jo vores hjem.
Efter et langt arbejdsliv på 50 år, heraf 45 år som pilot, først som jagerpilot i forsvaret og siden som ruteflypilot, trak Niels sig tilbage som 67-årig. Han havde set verden ovenfra det meste af sit liv, men eventyrlysten forsvandt ikke, da han satte benene på jorden. I dag, tæt på de 80, lever han et aktivt liv med vandreture, sejlture og ugentlige aftaler med vennerne i sejlklubben i Rungsted Havn.
Jeg har gået store dele af Caminoen. Og jeg prøver at gå mindst fem kilometer om dagen. Det giver både ro i hovedet og styrke i kroppen, fortæller han.
Men selv med et aktivt liv og en god pension begyndte drømmen om større økonomisk frihed at melde sig. Ikke fordi der manglede noget – men fordi det ville være rart ikke hele tiden at skulle holde øje med budgettet og i stedet bruge energien på det, der virkelig betyder noget i forhold til den samlede livskvalitet.
En dag, mens de sad og læste avisen, faldt Niels og hans kone over en artikel om GoodLife Delsalg – ordning, hvor man kan sælge en del af sin bolig og samtidig blive boende.
Det var præcis den løsning, vi søgte. Vi kunne få frigjort en del af friværdien uden at skulle sige farvel til huset. Nu har vi både fået en sum penge udbetalt og får et fast beløb hver måned i fem år. Det giver en tryghed – og ikke mindst mere luft i økonomien, fastslår han.
Løsningen betyder således, at Niels og hans kone stadig bor i, og bestemmer, over deres hjem – men nu med en økonomisk fleksibilitet, som gør det muligt at forsøde livet lidt ekstra.
Vi skal ikke længere tænke så meget over madbudgettet eller de små udgifter. Der er blevet plads til at gøre lidt mere af det, vi holder af – tage på ture, invitere familien lidt oftere og bare nyde hver eneste dag, siger Niels.
Og han supplerer: - Jeg ved godt, at GoodLife selvfølgelig også har en forretningsmodel. Men det har banker og kreditforeninger jo også. Denne model passede bare bedre til os – og til det sted, vi er i livet lige nu.
Med lidt flere midler på hånden har Niels og hans kone besluttet, at der skal skrues lidt op for fornøjelserne. I december fylder Niels 80, og planerne om en stor fest i sejlklubbens lokaler i Rungsted havn er allerede i fuld gang.
Jeg vil egentlig ikke fejres for min egen skyld. Jeg vil hellere fejre dem, der har været med til at give mig et godt liv – min kone, børn, venner og familie. Og mon ikke festen bliver lidt bedre nu, hvor der er kommet lidt mere luft i økonomien, siger han, og tilføjer:
Jeg føler mig privilegeret. Vi har stadig vores hjem, vores minder – og nu også friheden til at nyde livet lidt mere.
Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.

For Mogens og Lisa var det afgørende, at processen føltes tryg og gennemskuelig. De oplevede, at de fik en grundig rådgivning og god tid til at forstå alle aspekter af løsningen, før de traf deres beslutning.
Læs mere
Med livsglæde og et stort hjerte bruger Niels Bødker Thomsen sin tid og sine ressourcer på at hjælpe en familie i Kenya – og viser, at et godt liv handler om det, man giver videre.
Læs mereVi holder løbende arrangementer om delsalg .
Deltag ved et af vores arrangementer i fremtiden.