
Efter mere end 40 år i sit hjem i Værløse har 88-årige Niels valgt at frigøre værdi i boligen, så han kan leve det liv, der giver mest mening for ham. Med livsglæde og et stort hjerte bruger han sin tid og sine ressourcer på at hjælpe en familie i Kenya – og viser, at et godt liv handler om det, man giver videre.
I mere end 40 år har Niels Bødker Thomsen boet i det samme hus i Værløse. Det er her, han og hans hustru skabte et hjem og et liv sammen. Her voksede børnene op. Her blev der planlagt rejser, drøftet verdenshistorie og samlet på de erfaringer, som et langt og usædvanligt aktivt liv har bragt med sig.
Da hans kone døde i 2023, ændrede stilheden i huset karakter.
Sorgen var dyb. Niels taler med stor varme om den kvinde, han delte årtier af sit liv med. Han elskede hende højt, og savnet er stadig en del af hverdagen. Men som så mange gange før i sit liv valgte han at møde en svær situation ved at rette blikket mod det, han kunne gøre – ikke kun for sig selv, men også for andre.
Det blev begyndelsen på et nyt kapitel.
Niels kastede sig med endnu større kraft over sit elskede Afrika.
Ikke som en flugt fra sorgen, men som en måde at omsætte kærlighed, omsorg og livsenergi til handling.
For hvis der er én ting, der kendetegner Niels, så er det hans ukuelige nysgerrighed på livet og hans dybe vilje til at hjælpe mennesker, der har brug for en håndsrækning.
Og det er svært ikke at tænke: Hvis alle var som Niels, ville verden ganske enkelt være et bedre sted.

Niels er født og opvokset i Skagen, og selv i dag beskriver han det som fundamentet for den, han er.
"Min identitet, det er Skagen, tror jeg nok. Selvfølgelig bliver ens identitet præget af ens liv, men der, hvor man er født og opvokset, det er ens hovedidentitet."
Den rå natur, havet og lyset satte tidligt sit præg på ham. Han voksede op med en stærk interesse for naturen, og den interesse udviklede sig hurtigt til en fascination af menneskets oprindelse og verdens store sammenhænge.
I gymnasiet i Frederikshavn fik han mulighed for at fordybe sig i Afrika.
"Jeg blev meget hurtigt interesseret i menneskets oprindelse, hvor kommer vi egentlig fra og alt det der. Og det var i Afrika, det hele begyndte. Så det var der, min interesse for alvor tog fart."
Det, der begyndte som en faglig interesse, blev siden til en livslang passion. Ikke bare for Afrikas natur og historie, men for de mennesker, der bor der.
Som ingeniør valgte Niels bevidst en karriere, hvor hans arbejde kunne gøre en reel forskel.
Han specialiserede sig i vandforsyning, hygiejne og miljøprojekter og arbejdede i lande som Sri Lanka, Nigeria og Canada.
Det var ikke prestige, der drev ham.
Det var mening.
"Det betyder meget for mig, at det var meningsfyldt arbejde. Jeg valgte ikke at blive specialist i at bygge broer og store betonbyggerier, men noget, som jeg havde en fornemmelse af ville komme til at betyde noget i verden."
Han var med til store Danida-projekter i Sri Lanka, hvor rent vand og sanitære løsninger havde direkte betydning for tusindvis af menneskers hverdag.
"Jeg havde en tidlig fornemmelse af, at forurening og hygiejne ville komme til at betyde mere og mere - både herhjemme og ude i verden."
Det er den samme tankegang, der stadig præger ham i dag.
At man skal bruge sine evner dér, hvor de gør størst gavn.
Det er næsten umuligt at sætte Niels i en enkelt boks.
Han er ingeniør, kunstsamler, amatørarkæolog, fuglefotograf, naturmenneske, globetrotter og passioneret fortæller.
Når han rejser til Afrika, vender han ofte hjem med flere tusinde billeder, og i huset er der også masser af afrikanske ting og ikke mindst kunst.
"Jeg er fuglefotograf også. Hver gang jeg er nede, tager jeg omkring 3.000 billeder. Jeg har virkelig lært at fotografere fugle. Det er noget af det allermest vanskelige – og noget af det mest spændende."
Hans interesse for arkæologi og menneskets tidligste historie er lige så levende.
Han kan tale engageret om Homo habilis, Olduvai Gorge og de første menneskers redskaber, og han gør det med en begejstring, der smitter.
"Jeg lærer jo hele tiden. Jeg kan godt lide at lære."
Den sætning siger måske mere om Niels end noget andet.
For han er et menneske, der aldrig er blevet færdig med livet.

Niels er 88 år.
Men det er svært at tro, når man taler med ham.
Han rejser alene til Kenya minimum to gange om året. Han planlægger projekter, holder styr på budgetter, fotograferer fugle, følger børn og unges skolegang og diskuterer ivrigt verdens udvikling.
"Jeg er i hvert fald frisk på tingene."
Det er sagt med et glimt i øjet, men det er en beskeden formulering.
For Niels er ikke bare frisk på tingene.
Han er fuld af liv.
Hans energi, hans nysgerrighed og hans begejstring får ham til at virke som en mand, der er mindst 20 år yngre.
Da hans hustru døde i 2023, mistede Niels den person, der havde været hans faste følgesvend gennem årtier.
De havde rejst sammen, oplevet verden sammen og delt et liv med fælles interesser og dyb kærlighed.
Sorgen var naturligvis stor.
Men midt i savnet fandt Niels ny mening.
Samme år rejste han til Kenya.
Det blev en rejse, som kom til at ændre både hans eget liv og endnu mere livet for en kenyansk familie.
Da Niels efter sin kones død rejste tilbage til Kenya, valgte han som så mange gange før at indlogere sig på den samme campingplads ved Lake Naivasha.
Det er en del af hans måde at rejse på. Han vender tilbage til de samme steder, lærer menneskerne at kende og skaber relationer, der varer ved.
På campingpladsen mødte han igen den familie, som gennem mange år havde levet af at sælge souvenirs til de besøgende turister. Deres små kunstgenstande lå bredt ud på græsset foran teltene, og om aftenen trak de en presenning over varerne.
Men efter coronapandemien var turisterne forsvundet.
Og med dem forsvandt familiens levebrød.
To kvinder og fem børn stod tilbage uden indtægter, men med de samme udgifter til husleje, mad, skolegang og medicin.
Niels kunne med det samme se, hvor alvorlig situationen var.
"Hele deres salg var kollapset i forbindelse med covid-19. Så der sad familien med to kvinder og fem børn og stod uden nogen indtægter overhovedet. Der skal betales husleje, der skal betales mad, der skal betales school fees og alt det der. Min kone var jo lige død, og så sagde jeg: Det går jo slet ikke det her. Det er sgu ikke et hjælpeprojekt. Det er et redningsprojekt."
Den sætning er karakteristisk for Niels.
Han ser ikke problemer som noget abstrakt.
Han ser mennesker.
Og når han først føler et ansvar, handler han.
Siden 2023 har Niels hjulpet familien med husleje, mad, skolepenge og uddannelser.
Men hjælpen handler om langt mere end penge.
Han er blevet en fast støtte og en mentor.
"Jeg gør det primært af hjertet. Jeg kender de mennesker der. Jeg kan ikke bare tage hjem og sige: Nå, nu må de klare sig selv. Det kunne jeg simpelthen ikke."
Han taler med familien næsten hver dag.
"Jeg kommunikerer med familien faktisk hver dag. Det ligger mig meget på sinde, at de skal vide, at der er nogen heroppe, der hele tiden interesserer sig for dem."
For familien i Kenya betyder det, at de ikke står alene.
For Niels betyder det, at hans hjælp er konkret, nærværende og menneskelig.
Niels tror ikke på, at hjælp skal skabe afhængighed.
Han tror på, at mennesker skal have mulighed for at bygge deres eget liv op.
"Hvis jeg kan få tre, fire, fem af dem rimelig uddannede, så bliver det en kerne, der kan brede sig på en positiv måde."
En ung mand er kommet i blikkenslageruddannelse. To unge kvinder er startet på tekniske skoler. Dora, familiens samlingspunkt, er i gang med at etablere en lille forretning.
"Jeg skal købe en symaskine til hende og lave en forretning. Hun skal sælge tøj og reparere tøj. Hun er en dygtig kræmmer. Hun skal bare have noget, hun kan bygge sin fremtid på."
Det er klassisk Niels.
Praktisk, konkret og optimistisk.
Niels understreger ofte, at det ikke kræver enorme summer at gøre en forskel.
"Du skal tænke på, at 1.000 kroner dernede svarer nærmest til 20.000 kroner. Derfor skal jeg ikke bruge ret mange penge for at hjælpe dem."
Det afgørende er ikke beløbets størrelse.
Det afgørende er viljen til at handle.
Niels har aldrig været optaget af at lade værdier stå stille.
For ham skal ressourcer bruges dér, hvor de kan skabe livskvalitet, frihed og mening.
Derfor har han valgt at gennemføre et delsalg af sin bolig gennem GoodLife.
Beslutningen har givet ham økonomisk frihed til i endnu højere grad at leve det liv, han ønsker – og ikke mindst til at foretage de handlinger, der giver mening for ham.
Det betyder, at han med ro i sindet kan rejse til Afrika, støtte sin kenyanske familie, hjælpe unge med uddannelse og engagere sig i de projekter, han brænder for.
For Niels handler det ikke om at samle værdier sammen.
Det handler om at sætte dem i arbejde, mens man selv har glæde af at se, at de gør en forskel.
På den måde er delsalget gennem GoodLife blevet endnu et eksempel på den livsfilosofi, der kendetegner Niels.
Han tænker praktisk.
Han træffer bevidste valg.
Og han bruger sine muligheder til at skabe værdi – både for sig selv og for andre mennesker.
Niels’ engagement rækker langt ud over én familie.
Han støtter blandt andet også et self-employment-center, naturbevaringsprojekter ved Lake Baringo og et museum på Rusinga Island, hvor nogle af de vigtigste spor efter menneskets tidlige historie er fundet.
Hans grundlæggende filosofi er klar.
"Hvis vi virkelig skal have noget til at ske i Afrika, så skal det meget langt hen ad vejen ske nedefra. Det er menneskerne selv, der skal skabe udviklingen."
Og samtidig mener han, at Afrikafortjener langt større opmærksomhed fra resten af verden.
"Jeg tror på, at Afrika er et af de steder, vi virkelig skal koncentrere os om. Det er ikke kun for Afrikas skyld, men også for vores egen."

Det mest slående ved Niels er måske ikke de mange rejser, de spændende projekter eller de tusindvis af billeder, han tager på sine ture til Afrika. Det er den måde, han møder verden på.
Han møder mennesker med respekt og oprigtig interesse. Han lytter, spørger og engagerer sig. Og han bruger sine ressourcer med omtanke, fordi han gerne vil være sikker på, at det, han gør, faktisk gør en forskel.
Samtidig har han bevaret en nysgerrighed, som mange mister langt tidligere i livet. Niels interesserer sig stadig intenst for natur, historie, kultur og for de mennesker, han møder undervejs. Han er ganske enkelt ikke færdig med at lære.
Selv efter et stort personligt tab har han valgt at rette sit blik mod andre mennesker og engagere sig endnu mere i det, der giver mening. Det er netop den kombination af nysgerrighed, handlekraft og omsorg, der gør Niels til et menneske, som inspirerer alle, der møder ham.
Det er livsglæde i sin reneste form.
Niels Bødker Thomsen er et menneske, som gør verden lidt bedre. Ikke ved at tale højt om, hvad andre burde gøre, men ved stille og roligt selv at gøre det. Han bruger sin tid, sine ressourcer og sin energi på at hjælpe mennesker, som har brug for en chance, og han gør det med en naturlighed, der får det til at virke helt selvfølgeligt.
Han er 88 år, men lever med en energi og nysgerrighed, som mange yngre kunne misunde ham. Han har kendt den store kærlighed, han har oplevet den dybe sorg, og han har valgt at lade begge dele blive til omsorg for andre mennesker. Det er den form for livsglæde, der ikke handler om at undgå modgang, men om at finde mening og retning, også når livet gør ondt.
Hvis flere mennesker havde Niels’ varme, nysgerrighed og vilje til at hjælpe, ville verden uden tvivl være et bedre sted.
Og måske er det netop dét, hans historie minder os om:
At et godt liv ikke handler om, hvor meget man samler til sig.
Men om, hvor meget man giver videre.
Udforsk flere artikler om økonomiske muligheder, boligfriværdi og et godt seniorliv.

For Mogens og Lisa var det afgørende, at processen føltes tryg og gennemskuelig. De oplevede, at de fik en grundig rådgivning og god tid til at forstå alle aspekter af løsningen, før de traf deres beslutning.
Læs mere
Med livsglæde og et stort hjerte bruger Niels Bødker Thomsen sin tid og sine ressourcer på at hjælpe en familie i Kenya – og viser, at et godt liv handler om det, man giver videre.
Læs mereVi holder løbende arrangementer om delsalg .
Deltag ved et af vores arrangementer i fremtiden.